Se-læs-hør-oplevPosted by Steen Larsen-Ledet Friday, May 16 2008 20:30:49Månen stod op over et feststemt Aalborg....
Det bliver en vidunderlig sommer:
SOmmerens soundtrack her

KIK-kæresterPosted by Steen Larsen-Ledet Tuesday, February 19 2008 18:14:33I erkendelse at MP-pension kun gør noget godt for kloden og ikke dens medlemmer, har jeg kastet mig over investeringer for fremtiden og alderdommen.
Første langsigtede investering er Jay Brannan: Disaterpiece.
Et unika produkt fra klodens lækreste singer-song-writer.

CD med papomslag, signeret, med samt polaridbillede af Jay B. på vej ud af en undergrundsstation i New York. Hvis han så vil gøre os og sig selv den tjeneste at blive større end Beatles og Bob Dylan, så er investeringen på 17 $ bedre end MP-pensions etiske investeringer. Der er sikkert også større chance for at Brannan bliver Bob end MP's økologiske fyrreskov i Vendsyssel nogensinde giver overskud.
Ude i byenPosted by Steen Larsen-Ledet Sunday, February 17 2008 11:33:16Kodenavn: Det ondeste alias Operation Frk. Holmriis
I anledningen af fire sæsoners succes afholdt holdet, der tidligere var kendt som KIP, sæsonafslutningsfest for egne penge og sjov på andres bekostning. Mens dobbeltagenten frk. Holmris (Ejnar E. af første grad, men KIP af reserven) stod intetanende i køkkenet under dæknavnet frk. Holmriis, ankom fire sæsoners quizmestre til Kips klubhus.

Man skulle have været der, men kun Kippere af hjertet, løgnens moster og lille frk. Holmriis var inviteret.
Over-Kip Varmark fra Kipborg havde i dagens anledning forfasset en
Standsevise, der her præsenteres af frk. Holmriis i smuk sangskjuler bestående af fire sæsoners pokaler.

--- o ----
Standsevise - en ode til det extravagante håb
Lejlighedssang til fejring af 4 sæsoner, lørdag 16. feb. 2008
Et solstrejf af et håb og
En lille tro på, at I kan
Få sivet lidt sejr og ikke kun bajer
Helt ind i Jert sind
Et røgpust fra en master
En svag tagfatlyd af en quiz
En hvisken i gruppen, et kig rund i clubben
Der siger, at du ikke mer' må tis'!
Dugvåd stråler panden
Al Jer viden går til ro
Tvivlen slår puk-kåd ned forstanden
Så den bliver nummer to.Oh Einar, hvad så, Einar? I Jer forklejner i vor leg...!
I standser, vi sanser en extravaganza kontrast -
hvorfor guldets håb så brast.
Kom igen, kom igen - kom igen, kom igen, du vor elskede fjend'
Kom igen, kom igen, mon I bliver pokalernes ven?
Koooom, vær vaganza, koooom, lad os se,
Kooom lad der hidses, lad der quizzes, lad os le...
Et sølvfløjt væk fra guldet,
En enkelt misser eller fem
Den evige toer, bortset fra de uger
hvor I blev en rigtig nummer slem -
Dugvåd stråler panden
Al Jer viden går til ro
Tvivlen slår puk-kåd ned forstanden
Så den bliver nummer to.
Oh Einar, hvad så, Einar? I Jer forklejner i vor leg...!
I standser, vi sanser en extravaganza kontrast
hvorfor guldets håb så brast.
Kom igen, kom igen...
Elskede fjend'
---- o ----
Frk. Holmriis både sang og sad med ved bordet under hele middagen, når hun da ikke stod i køkkenet med sit forstykke. Her er desserten netop blevet serveret.
Ude i byenPosted by Steen Larsen-Ledet Sunday, February 10 2008 13:18:36Intet er for godt til Internettet, hvorfor ingen censur har fundet sted.
Alle 283 billeder fra gårsdagens Summer Haus Music Hall Finale er tilgængelige ved at klikke på nedenstående billede:

Resultattavlen kan ses i et stor format herunder:
Ude i byenPosted by Steen Larsen-Ledet Sunday, January 20 2008 22:36:20
Træt? Ja vist!
Smadret? Totalt!
Men det var en god dag og en fantastisk fest...
HomoEvent 2008 er over, og hvor var det dejligt. Alle mand/kvind var af huse i går. Så fedt.
Men da jeg er træt, og har hørt, at et billede siger mere end 1000 ord, så kryber jeg under hvor gærdet er højest og giver hvad der svarer til mindst 95.000 ord.
Nyd gensynet af
HomoEvent 2008
HattrickPosted by Steen Larsen-Ledet Tuesday, July 10 2007 17:05:16Fra Får-Posten er der udgået disse to telegrammer.
9/7-2007 Super Cup VI Der bliver kamp om hver eneste
tomme på midtbanen til onsdagens Super Cup brag på Inches Stadium i
Skotland. Pettodonna er klare favoritter til at tage titlen for tredie
gang i træk, og dermed udligne til 3-3 i den samlede stilling. Men får
giver sig ikke uden kamp, og selvom kondien ikke er optimal, så har
holdet forbedret sig på mange centrale pladser i denne sæson.
Får-Posten siger: hold øje med midtbanen Elmose/Doelmann og angriberen
Rothborg. Og så må man ikke glemme Alexanderson i målet.
10/7-2007 Sandsigersken Canja parkeret ved Prismet
Sandsigersken Canja er set omkring Saltholm klubhus, Får-Posten har
talt med hende om Super Cup VI."Jeg ser uhhh... en tæt kamp. Et
prangende mål i 12. minut. Udligning i 38. 2-1 til dem, der har et dyr
som maskot 20 minutter inde i 2. halvleg. Der sker noget grimt til
sidst. Et grimt benspænd, men ingen skade bare et plaster...Arhgg....
jeg ser... En dødbold og får der jubler. Det regner meget. Men fårene
er glade alligevel." Straks efter seancen faldt Canja udmattet sammen i
sin campingvogn.
Ude i byenPosted by Steen Larsen-Ledet Saturday, July 07 2007 19:01:07Henrik og Erik, Do you really think you go to hell for having loved?
Jeg nægtede at tro min øjne, da jeg i onsdagens Ekstra Bladet, læste anmeldelsen af Rufus Wainwright-koncerten i Københavns Opera. Henrik *%¤#="% (Indsæt et svært efternavn, der starter med Q, og som man har en tendens til at glemme) forfalder til anmeldertrick nummer 1, og koncentrerer sig om
den frygtelige lyd, der pr. definition er til den slags koncerter. Det både buldrede, bragede, mudrede og magrede... ja han savnede ord, den gode anmelder, mens han stod lænket til fadølsanlæget og drak sig mod til at skrive max. 500 ord til morgendagens sprøjte. Suk... (Da jeg så læste Erik Jensnes overvejede jeg, om ikke fontex blandet i drikkevandsforsyningen på Politikens Hus var den eneste løsning for at løfte de trætte gamle mænd ud af anmelderriets trælsomme klichefyldte labyrinter). Uden et kirurgisk indgreb tror jeg det ikke muligt at gribe disse gnavne gamle mænd om hjertet. Sørgeligt.
Jeg har aldrig i mit liv været til en (rock)koncert, hvor lyden var så fint afbalanceret, at man i detaljer kunne høre, hvad der foregik på såvel fløjte som flygel. Det var fabelagtigt, og Wainwright selv var i hopla og gav en koncert, der overergik den forrige på Det. Kgl. Teater. Måske overgik den kun den forrige koncert, fordi hr. Rufus har leveret en røvfuld nye sange, med fylde på både tekst og musiksiden, at end ikke berusere kan overhøre det (Henrik og Erik begge fra Politikens Hus undtaget).
Kan ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til den 5. december, hvor jeg slipper for
1: togturen til og fra KBH
2: gåturen fra Kbh. Opera og ind til byen igen (hvorfor har de bygget den opera i den del af provinsen der ikke er dækket af offentlig trafik? En mark uden for RIngsted har bedre forbindelser end Kbh's Opera)!
3: at læse anmeldelser i EB og Pol, da kulturbegivenheder i provinsen ikke har disses interesse, med mindre forplejningen er garanteret fem-stjernet.
Spild af tidPosted by Steen Larsen-Ledet Sunday, June 17 2007 15:37:11På mindre end ti minuttter fik vi ryddet loftet for ejendele.
Jeg har nu smidt alle mine notater fra 5 år (all right ...og 20 måneder) på universitet ud.
For fire år siden blev de sirligt sorteret, samlet i færre mapper, forsvarligt pakket i plasticksække og tapeomviklet båret på loftet.
I dag blev de båret direkte fra loftet til skraldespanden i kælderen. Jeg end ikke bladrede i dem, men lovede mig selv, at får jeg nogensinde brug for at vide noget om talehandlinger eller det moderne gennembrud, så køber jeg en ny bog og læser den (eller endnu bedre, måske har man til den tid filmatiseret Dæmonerens Port 1 og 2!)